
Vores vision er at skabe en ny fortælling og sikre et godt liv for de borgere, som det etablerede system har vanskeligt ved at hjælpe.
Vi insisterer på, at vores beboere har rigtig mange ressourcer, som med den rette indsats kan finde fornyet anvendelse. Målgruppen i vores botilbud er voksne (17 til 85 år), som har vanskeligt ved at trives i det etablerede system, og som har brug for massiv pædagogisk støtte. Det kan f.eks. være som følge af udviklingsforstyrrelser, psykiske lidelser, opmærksomhedsforstyrrelser, sociale problemstillinger og/eller udadreagerende adfærd.
Vi er ressource- og resultatorienterede og arbejder målrettet med udvikling.
Vi lægger vægt på et aktivt hverdagsliv, hvor vi tilrettelægger indsatsen fleksibelt og har fokus på høj trivsel, så beboerne har energi, overskud og mod til udvikling af nye kompetencer. Vi går systematisk til opgaven med klar retning mod mindre indgribende tilbud!
Domfældte udviklingshæmmede, borgere med dom til psykiatrisk behandling og borgere under alternativ afsoning er velkommen i vores botilbud.

10 pladser jf. §§107+108
De fysiske rammer er kendetegnet ved en god og hjemlig atmosfære. Seks af boligerne er beliggende i hovedbygningen og er meget forskelligt indrettede. Fire boliger er nyetablerede lejligheder beliggende i rækkehus ved siden af hovedbygningen.
Der er idræts-sal m. træningsfaciliteter og stor dejlig have m. bål plads m.m.
Ejendommen har landlig beliggenhed i Em m. blot få minutters kørsel til offentlig transport og indkøb.
Botilbuddet Em har et tæt samarbejde med bl.a. psykiatrien i Brønderslev.
Botilbuddet har 1 skærmet plads i satellit-bolig i nærområdet.

10 pladser jf. §§ 107+108
Botilbuddet har til huse i et nyere nedlagt plejehjem med store åbne fællesarealer og en skøn gårdhave.
Vi har bl.a. musikinstrumenter til rådighed og der er indrettet krea-rum samt gamer- og spillerum.
Boligerne er store og lyse. Alle er indrettet med toilet/bad, tekøkken og udgang til egen terrasse.
Ejendommen er beliggende i en lille landsby, hvor vi indgår som en aktiv del af lokalsamfundet. Det lokale træningscenter ligger i gåafstand og benyttes flittigt af husets beboere.
Botilbuddet Hoven har et tæt samarbejde med kommunale uddannelses- og beskæftigelsestilbud samt det lokale erhvervsliv.
Find Botilbuddet Hoven på Tilbudsportalen her

20 pladser jf. §§ 107+108
Pladserne er fordelt på to afdelinger.
Der er mulighed for skærmet bolig.
De fysiske rammer er kendetegnet ved store fællesarealer med rig mulighed for aktiviteter - såvel indendørs som udendørs.
Alle boliger har eget bad/toilet og let adgang til fælles atriumgård.
Ejendommen er beliggende i grønne omgivelser med skov og å i baghaven – og samtidig gåafstand til offentlig transport og indkøb i Aalestrup.

4 pladser jf. §§ 107+108
Pladserne er fordelt på to ejendomme.
Specialtilbuddet Grønnerupvej er et enkeltmandstilbud. Ejendommen er beliggende i grønne omgivelser.
I Specialtilbuddet Vejbyvej er der 3 pladser fordelt på tre 2-værelses lejligheder med toilet og bad.
Der er mulighed for the-køkken.
Der er mulighed for skærmet bolig.
Ejendommen er beliggende i grønne omgivelser.
"I de to af jeres tilbud, hvor jeg kommer, er boligerne tidssvarende og moderne, det tænker jeg at beboerne sætter pris på. Jeres pædagogiske indsats virker (ofte) og I kan dokumentere jeres indsats. Jeg tænker at I tilrettelægger en individuel indsats for den enkelte borger og I kender "jeres" borgere og deres særegenhed. I møder borgeren ligeværdigt med respekt".
Kundeudtalelse
- Tilfredshedsanalyse 2021